Solafskærmning

Udviklingen af solafskærmende glas er gået fra gennemfarvet glas via belagte glas, som effektivt reducerer såvel sollys som solenergi, til de nyeste typer, som lukker meget sollys og kun lidt solenergi ind, og samtidig er energiglas.

De gennemfarvede og de belagte glas kan også kombineres i termoruder med lamineret energiglas. De nyeste typer har alle de “termiske” egenskaber i det yderste glas og kan dermed have almindeligt lamineret glas indvendigt.

En nødvendig beskrivelse af termoruder vil derfor indeholde fastlæggelsen af energimærkningen: Hvor god isolering, U-værdi: Hvor meget sollys og hvor meget solenergi ønskes ind.

Solafskærmende glas giver æstetiske muligheder for at påvirke facadens udseende. Glas er diskret sammenlignet med almindelig afskærmning.

Økonomisk medfører valget af solafskærmende glas ingen ekstra monteringsomkostninger ved nybyggeri. Det kræver ingen speciel vedligeholdelse ud over normal rengøring.